Social angst

Social angst (eller social fobi) er en alvorlig tilstand som man må se på med den allerstørste alvor.

Der er tale om angst for andres negative bedømmelse og kritik, der er tale om angst for, at man kommer til at opføre sig på en måde, som andre opfatter negativt.

De fleste af os kan blive nervøse i sociale sammenhænge, hvor vi skal træde frem for andre. Der kan være tale om skulle spise middag med en vigtig forretningsforbindelse, at man skal holde en tale eller man skal træffe sine svigerforældre for første gang.

Men for nogle bliver nervøsiteten i sådan nogle situationer til meget mere, følelserne kan blive så stærke, at de forhindrer et normalt liv. For de som lider af en sådan social angst, kan det at undgå at 'dumme sig' i sociale sammenhænge, blive til det altoverskyggende mål i livet.

Man oplever at være i rampelyset og i fokus for andres opmærksomhed. Angsten kan lede til paniklignende symptomer som hjertebanken, åndenød og svimmelhed, men det mest almindelige er, at symptomerne er usynlige for alle andre end personen selv. Det kan handle om, at man ryster på hænderne, at man føler sig varm i ansigtet, at man sveder eller at man får svært ved at tænke, man bliver 'tom i hovedet'.

Angsten kan være begrænset og kun gælde én eller få situationer eller det kan handle om de fleste situationer med social kontakt. Almindelige sociale situationer kan være, at skulle tale for en gruppe, drikke eller spise sammen med andre, skrive under eller at bruge offentlige toiletter.

Årsagerne til at sådan nogle problemer kan opstå, kan ligge i genetiske faktorer, livsbegivenheder og erfaringer præcist som med alle andre psykiske problemer.


En ond spiral

Angsten udvikles ofte i en ond spiral.

Angsten lige inden den frygtede situation, f.eks. at man skal holde tale, øger frygten for at det man frygter virkeligt vil ske. Man kunne tænke sig at jeg skulle holde tale og jeg er allerede nervøs. Denne nervøsitet øger min frygt for at det jeg frygter vil ske. Når så jeg er i situationen, står der en kaskade af negative tanker på spring, tanker om andres negative kritik og bedømmelse. Disse tanker og følelser tages så som den skinbarlige virkelighed og ikke som det det er, nemlig tanker og følelser. Det virkelige er jo tankerne og følelserne snarere end det er andres kritik og bedømmelse.

For at skabe sig lidt sikkerhed kan man gribe til sikkerhedsadfærd. Denne adfærd kan være af forskellig art, men den handler dybest set om at forhindre en social katastrofe. Men problemet med sikkerhedsadfærd er, at den leder til at jeg får en øget opmærksomhed krop og handlinger. Det gør at selv små symptomer eller små afvigelser fra en tænkt perfekt præstation kommer til at opleves større.


Et andet problem med at blive alt for koncentreret om sig selv er at man mister vigtig information om hvad andre gør og hvordan de reagerer, tilbage er der kun følelsen når man skal afgøre hvordan det gik.

"Det føltes som om alle stirrede på mig" bliver til "Alle stirrede på mig".

For den sikkerhedsadfærd som går på, at jeg må gøre mig endnu mindre bemærket, kan have den konsekvens, at andre ikke i så høj grad henvender sig til mig. Jeg kommer til at føle mig udenfor og ender måske med at konkludere at jeg er uinteressant og kedelig og at jeg ikke kan have noget at bidrage med.