Psykologer 8000 Århus C
 |
 |
|

Kæmper du med ubehagelige og smertefulde følelser? Kæmper du med at løse et problem der bare ikke vil gå væk? Kan du ikke bryde ud af det samme selvdestruktive mønster? Så kan samtaleterapi måske hjælpe.
Vi arbejder med depression, angst, stress og udbrændthed, problemer i parforholdet, lavt selvværd, coaching og andet.
|
|
| Nina Østergaard cand. psych. aut. |
Per Wildau cand. psych. et b.sc.e. |
|
|
|
|
|
|
Hvad er samtaleterapi?
Jeg kan gå til sagfører (advokat) og jeg kan lægge min sag i hans hænder. Han fører så min sag - han tager ansvaret for mit problem. Jeg kan lade mig operere. Jeg overdrager ansvaret til kirurgen og jeg får narkose for ikke at opleve smerten og ubehaget ved operationen. Men at gå til psykolog er noget helt andet: 
Samtaleterapi har at gøre med de ”bånd,” som findes imellem os og vore medmennesker. Man kunne sige, at en person går til psykolog, med et forviklet forhold til sig selv og sine omgivelser, og han eller hun ønsker den nødvendige klarhed til at tænke, føle og handle anderledes.
Man kan have det svært af mange grunde, men man behøver et medmenneske at tale med. Ikke nogen som er gode at tale med, sådan i almindelighed - det er ikke nok. Man går til psykolog, fordi psykologen har den nødvendige uddannelse og træning.
Men der er også andre grunde; der er ting man ikke taler med venner og bekendte om. Måske findes der ingen i omgangskredsen, man føler sig så trygge ved, at man kan åbne sig. Sidst men ikke mindst viser problemerne sig ofte netop i parforholdet eller i forholdet til venner og familie. Det sidste gør at hjælp, så at sige udefra, er nødvendig.
Der er de som mener, at det at gå i samtaleterapi er noget med at sidde at 'pille navle' - det er ikke rigtigt. Tværtimod viser sig for det meste, at man kommer for at blive fri for at beskæftige sig med sig selv. Han eller hun kommer for at få et bedre forhold til sine medmennesker, der kan være tale om ægtefælle, samlever, venner eller kolleger. Han eller hun kommer, for at blive fri for tanker som kører i ring, uden at der kommer noget ud af det. Klienten er tilstede i samtaleterapi for at få hjælp. Psykologen, på den anden side, er tilstede for at hjælpe. Samtalen har en dyb og højst fortrolig karakter - det er en samtale som adskiller sig fundamentalt fra den venskabelige samtale.
At klienten på den ene side er kommet for at få hjælp, og psykologen på den anden side for at hjælpe, lægger op til et noget skævt forhold. Men der er grænser for hvor skævt forholdet kan være - de grænser er der for at beskytte klienten. Psykologen lytter og svarer klienten - men hun eller han er ikke, på nogen anden måde - involveret i klientens liv.
Ingen psykolog, terapeut eller psykoterapi, kan garantere lykke og frihed fra psykisk smerte. Det ville være et udtryk for storhedsvanvid, at påtage sig den opgave.
Men dette, at kunne dele sin smerte, at have sådan et forhold til sine medmennesker, at man kan dele sin smerte, er nødvendig for at kunne fungere som menneske - og ikke sjældent bliver smerten mindre, når dette lykkes.
Per Wildau
|