Forestil dig du skal på charterrejse - du burde glæde dig.

Flyet letter og du kigger ud af vinduet, du føler du har glemt noget. Du gennemgår forskellige ting i tankerne, forsøger at komme i tanker om hvad det er.

Du forsøger at bortforklare det, du forsøger at overbevise dig selv om, at det er ligegyldigt - du vil ikke lade det ødelægge din ferie.

Men det hjælper ikke, du har stadigt ligesom en knude i maven, en knude som fortæller dig, at noget er galt.

Det er som om, din krop ved noget og det har plaget dig siden du gik ind i afgangshallen.

Pludselig kommer det op til overfladen: Du har glemt at aflevere nøgler, så naboen kan vande dine blomster, mens du er væk.
Et sted i din krop er der noget som bliver frigjort, noget stramt. Du føler det over det hele: Pyha!

Selv om dine potteplanter ikke bliver vandet i ferien, og at det vil koste nogle af dem livet, så har du det meget bedre, du læner dig tilbage, smiler til din rejseledsager - du begynder at glæde dig til ferien.

Tanken om at nogle potteplanter afgår ved døden, er lettere at udholde, end knuden i maven.